Der er en lille ånd
i hvert eneste hus


HJ Minihuse har kunder over hele kongeriget. Men der er også efterspørgsel fra Sverige og Tyskland.




Tilbage til forsiden

Der er ikke gået skabelon i
Hans Jørgen Nielsens minihuse.

"Det startede lidt tilfældigt for syv år siden", fortæller Hans Jørgen Nielsen
"Jeg havde et læs profilbrædder fra noget nedrivning, og nærmest for sjov lavede jeg et legehus.
Det stod udenfor, og ikke ret længe efter var det solgt.

Jeg kan lave alt
"Jeg kan lave alt", siger Hans Jørgen Nielsen ubeskedent om sig selv.
Så derfor er det måske ikke så mærkeligt at, at han efter den oplevelse skiftede spor og byttede jobbet som pedel på Ubberup Højskole ud med en ny til værelse som selvstændig producent af minihuse.
For det blev ikke ved legehusene. Han opdagede, at godt dansk håndværk også er efterspurgt når det gælder hundehuse, kaninbure, hønsehuse og fuglehuse. Og snart dukkede da også hjemmesiden hjminihuse.com op på internettet og satte yderligere gang i tømrerværkstedet i Kelleklinte, der siden flyttede til Svebølle og nu ligger ved Hagendrup.

Godt håndværk

"Jeg ser sådan på det", siger Hans Jørgen Nielsen, "at kan folk ikke lide det, jeg har lavet, så er der no hard feelings. Men omvendt er det selvfølgelig rart, når folk bliver glade og fortæller det. Men jeg går også meget op i, at det skal være ordentligt håndværk, der kan holde. Der er for meget med skabeloner og massefremstilling nu om stunder. Mine huse bliver bygget som rigtige huse. De er allesammen forskellige. Jeg plejer at sige, at der er en lille ånd i hvert hus".

Også udenlandske kunder
Siden starten i 1997 er hjminihuses katalog over minihuse vokset i takt med efterspørgslen, som ikke alene er lokal men er udvidet til hele kongeriget. Firmaets velbesøgte hjemmeside betyder også, at der er kommet forespørgsler fra Frankrig, Schweiz, Sverige og Tyskland. Ja, så langt væk som fra den afrikanske stat Cameroun er der kommet en henvendelse.
Men problemet er leveringen. De håndbyggede huse kan ikke leveres som samlesæt og derfor bliver transporten udenlands forholdsvis dyr. Det har dog ikke afskrækket en dansker bosat i Düsseldorf i at investere i et legehus fra HJ Minihuse.
Kreativiteten er stor i det nordvestsjællandske tømrerværksted, hvor nye ideer til minihuse hele tiden dukker op, inspireret af kundernes individuelle ønsker og behov.

Kontakt Hans Jørgen Nielsen tlf. 23441752